Tirsdag kl. 18.30 – 20 i Skolehallen, Midtbjergvej 3. (start uge 37, tilmelding fra 19/8)
Pris: Kr. 600,-
Træner: Ali Eren Samanci
Hjælpetræner: Morten Stendevad og Jon Kastberg
Følg træningen i Fanø Baskets face-book gruppe
Basketball er en idræt i rivende udvikling og masser af piger og drenge har fundet vej til basketballklubberne i de seneste år, hvor medlemstallene år efter år er steget.
Basketball er en fantastisk og underholdende sport med masser af fællesskab, sammenhold, sjov motion og minder for livet!
I Fanø Basketball spiller vi ikke basketball for sjov, men fordi det er sjovt. Vi hylder glæden ved spillet og fællesskabet, og skaber lærerige udfordringer og oplevelser målrettet den enkelte spiller.
I løbet af foråret er planen, at vi deltager i et Grand Prix stævne, hvor vi 3-4 gange skal til fastlandet i nærområdet. For at det kan lade sig gøre, får vi brug for forældrehjælp til kørsel. Henvend dig gerne til kassereren, hvis du kan køre en eller flere gange i løbet af sæsonen.
Deltagerne deles op i hold efter klassetrin, så de små træner for sig og de store for sig med hver sin træner, men det foregår på samme tid.
Vi glæder os til at se dig på holdet 🏀🙂⛹️♀️